TV 2 har domineret sommerens nyhedsbillede med deres serie om slendrian og direkte svindel i hjemmeplejen i (især) København. Det er en historie, som har fået megen ros, men nu er der begyndt at komme revner i billedet af det, der ellers lignende et stykke solidt journalistisk håndværk.
Det er FOA-formanden Dennis Kristensen, som i en kronik i Jyllands-Posten fortæller historien set fra en anden vinkel – nemlig historien som en af de involverede hjemmehjælpere har oplevet den.
TV 2 viste i et indslag den pågældende hjemmehjælper, som kom ud af døren til sin egen opgang, og det blev i speaket oplyst, at hun havde opholdt sig i sin lejlighed i en time midt i arbejdstiden. Men hjemmehjælperen har forklaret, at hun faktisk søgte tilflugt i sin lejlighed, fordi hun havde bemærket, at hun blev forfulgt af nogle personer, som kiggede på navneskiltene i de opgange, som hun kom ud fra (hun havde altså set TV 2′s journalister). Derfor ringede hun fra sin egen lejlighed både til kollegaer og vagthavende sygeplejerske, og det har de angiveligt bekræftet.
Københavns Kommune har efter en undersøgelse valgt at tro på hjemmehjælpens forklaring, men hos TV 2 bedyrer man, at hjemmehjælperen taler usandt. TV 2-nyhedschef Jacob Nybroe i Jyllands-Posten:
“Vi kører direkte til hendes adresse og har ikke forfulgt hende, før hun går ud af sin gadedør”.
Men hov, her er da noget galt. For hvad var det nu TV 2 selv sagde som speak til indslaget?
“Vi har også fulgt denne hjemmehjælper fra Håndværkerhaven. Her holder hun midt på arbejdsdagen parkeret meget tæt på sin egen adresse. Vi går tæt på hendes gadedør for at undersøge, om hun skulle være taget hjem, og her støder vi bogstaveligt talt ind i hende på vej ud ad døren. Hun har været i sin egen lejlighed knap en time”.
TV 2 siger altså, at de har fulgt hende, og de angiver præcis, hvor længe hun har været i sin lejlighed (de siger ikke “mindst” en time, så de må jo have set hende gå ind og derefter ud). Hvordan stemmer speaket så med nyhedschefens udtalelser? Ifølge speaket har de fulgt hende og ved præcis, hvor længe hun har været i sin lejlighed, mens de ifølge nyhedschefen ikke fulgte hende og kørte direkte til hendes lejlighed.
Mindst lige så interessant er den nye oplysning om, at TV 2 rent faktisk har interviewet den pågældende hjemmehjælper inden indslaget blev bragt. Efter eget udsagn gav hun dem her en “skideballe”, fordi de havde forfulgt – og dermed skræmt – hende, ligesom hun kom med den forklaring, der er nævnt ovenfor. Og indtil dette punkt har TV 2 sådan set handlet helt i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer, hvor de forelægger historien for “offeret”, så hun kan kommentere den.
Men så går det helt galt for TV 2. De vælger nemlig at se helt bort fra interviewet, der hverken bringes i tilknytning til historien eller som baggrundsmateriale. Og forklaringen? Nyhedschef Jacob Nybroe:
“Hun siger, at hun har følt sig forfulgt af os, men vi kan ikke få det til at gå op”.
TV 2 har altså en hjemmehjælper, som kommer med en forklaring på, at hun var i sin lejlighed, men fordi TV 2 ikke “kan få det til at gå op”, så vælger de altså alligevel at bringe indslaget, hvor hun anklages for at hygge sig i sin lejlighed i arbejdstiden, OG at lade være med at bringe det interview, som de har lavet, og hvor hun fortæller sin side af sagen - ja, de fortæller ikke engang i indslaget, at de har talt med hjemmehjælperen, og at hun er uenig i deres fremstilling af sagen.
Det er simpelthen dårlig journalistik.
At TV 2 godt ved, at den er gal, kommer frem i et interview i Politiken. Her er det nyhedsdirektør Michael Dyrby, der bliver interviewet, og han bliver spurgt, om det kan være TV 2, som er galt på den:
“Det mener jeg slet ikke. Og jeg mener, at den overordnede historie så rigeligt er bevist: At der er svigt i hjemmeplejen og ikke bare svigt, men svindel”.
En besynderlig argumentation: Fordi den overordnede historie er bevist, så er det altså ligegyldigt, at der nu er en af delhistorierne, som begynder at lugte langt væk? Hvis hjemmehjælperens historie er korrekt, så var det TV 2 selv, der fremprovokerede hendes ophold i lejligheden, men det er altså i orden, at TV 2 er bekendt med dette og alligevel ikke nævner det med et ord, når bare den overordnede historie om, at der forekommer svindel (andre steder) er bevist?
TV 2′s øvrige forsøg på at bestyrke, at deres vinkel var den korrekte, forekommer også særdeles tynde. I interviewet med Jyllands-Posten siger nyhedschef Jacob Nybroe således, at man forud for indslaget gav Københavns Kommune fire dage til at undersøge de faktuelle forhold, og at kommunen ikke havde nogen bemærkninger. Men hvordan kan det dog være et argument for, at man undlader at videregive den forklaring, som en af de involverede selv kommer med? Jacob Nybroe lægger også vægt på, at hjemmehjælperen ikke efterfølgende har registreret sit ophold i hjemmet som en pause. Men hvis hun virkelig har følt, at hun under udførelsen af sit arbejde blev forfulgt af to ukendte mænd, og at hun søgte tilflugt i hjemmet for at ringe til sine kollegaer, så giver det selvfølgelig ingen mening at sige, at hun så burde registrere opholdet i hjemmet som pause. Så på det punkt hænger hendes forklaring og hendes registrering af arbejdstiden fint sammen.
Nyhedsdirektør Michael Dyrby fremhæver for sit vedkommende, at historien har usandsynlig stor samfundsmæssig relevans, og at TV-stationen har modtaget 2.300 henvendelser fra folk. Men det er jo helt vendt om: De 2.300 henvendelser er kommet efter det indslag, hvor TV 2 bevidst valgte at udelade hjemmehjælperens forklaring, så hvordan kan reaktionen fra seerne så tjene som argument for, at TV 2 handlede korrekt ved at vælge den ensidige vinkling? Billedet i offentligheden havde jo nok været lidt anderledes, hvis TV 2 i deres første indslag havde fortalt, at en af hjemmehjælperne faktisk mente, at det var TV 2 som skræmte hende til at tage til sin lejlighed i arbejdstiden.
I en historie som denne er der i et vist omfang tale om ord mod ord, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om hjemmehjælperens historie er sand, eller om det er en søforklaring. Men forklaringen understøttes i hvert fald af, at andre angiveligt har bekræftet, at hjemmehjælperen ringede til dem fra sin lejlighed og fortalte at hun blev forfulgt, og Københavns Kommune tror åbenbart også på historien. Men uanset om den er sand eller ej, så skulle TV 2 selvfølgelig have bragt interviewet med hende – i stedet for at ignorere det, bare fordi de ikke troede på hende.